CASES
Tårnby Kommune skabte markante besparelser med simple justeringer af eksisterende anlæg
4B Consulting har hjulpet Tårnby Kommune med at identificere og implementere løsninger til en energirigtig drift af et samlet køle- og varmesystem på Kastrup Skøjtehal og Curlinghal. Den samlede investering er blevet tjent hjem i løbet af bare syv måneder med en økonomisk besparelse på ca. 200.000 kr./år
10% af kommunens energiforbrug skulle optimeres
Tårnby Kommune har en bygningsportefølje på over 250.000 m² med forskellige typer bygninger. Ca. 10% af kommunens energiforbrug bliver brugt i Kastrup Skøjtehal og Curlinghal.
4B Consulting blev valgt som rådgiver for Tårnby Kommune til at komme med løsningsforslag for at optimere energiforbruget på Kastrup Skøjtehal og Curlinghal, og derved skabe markante besparelser til kommunen. Skøjtehallen er over 40 år gammel, og kommunen har planer om at bygge en ny skøjtehal inden for få år. De anbefalede løsninger skulle derfor være simple og operationelle for at give værdi for kommunen.
“
Efter at vi længe har haft et ønske om at forbedre energieffektiviteten af vores skøjtehal og curlinghal, er det dejligt at se de markante besparelser, som vi har opnået i projektet.
4B Consulting har til fulde forstået vores udfordringer, og har i den grad bidraget til en god proces og solide helhedsløsninger for en energirigtig drift. Løsninger der har vist sig at være tilbagebetalt i løbet af få måneder.
“
Rune Klitgaard, Klima- og energikonsulent
Tårnby Kommune
Back-to-basic var nøglen til succes
Med udgangspunkt i energidata og indsigter fra Ento Labs’ AI-platform (el-data) og Egains AI-platform for varmestyring, lavede 4B Consulting en kortlægning af de faktiske energistrømme på ejendommen. Kortlægningen gav et solidt fundament for at prioritere indsatsen for energiforbedringer.
Nøglen til successen var – i tæt samarbejde med driftspersonalet – at finde tilbage til en driftsstrategi for skøjtehallen, som de tekniske løsninger oprindeligt var tiltænkt. Dette indebar blandt andet en bedre udnyttelse af et varmereflekterende loft i sammenhæng med en mere effektiv ventilationsdrift, justering af driftsparametre og fejludbedring af varmeanlægget.
Simple justeringer gav store besparelser
Allerede efter syv måneder er investeringen tjent hjem for kommunen, og projektet har samtidig givet et bedre indeklima ved, at risikoen for kondens i skøjtehallen er reduceret markant.
Derudover har 4B Consulting lavet et omfattende idéoplæg til en større investering i energitiltag, som forventes at blive implementeret i de kommende år.
Kontakt
Jakob Nørby
Tlf: 6128 9861
jn@4bc.dk